Forældresamarbejde Barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse er et fælles ansvar, som deles af forældre og institutionens personale. Dette fordrer at alle omkring barnet arbejder sammen om at give barnet de bedste muligheder og forudsætninger for et godt børneliv/institutionsliv. Vi vægter et godt samarbejde mellem personale og forældre, hvor der skabes en åben og tillidsfuld dialog, der bygger på gensidig respekt. Et forældresamarbejde, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for det enkelte barn. Gennem et godt forældresamarbejde skabes brobygning mellem hjem og institution og barnets vedener bindes sammen. Tillid mellem forældre og personale er kernen i det gode samarbejde. Vi har som personale altid en åben og inkluderende tilgang og vi søger at møde forældrene med afsæt i deres behov. Vi anvender bla. kompetencehjulet, ressourceblomsten, SPU (skoleparathedsundersøgelse), KRAP registreringer, og iagttagelser som afsæt for dialog. Vi er opsøgende i forhold til oplysninger om barnet, hvor vi stiller åbne og opsøgende spørgsmål, feks. hvis barnet reagerer anderledes end det plejer. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere og det gode forældresamarbejde lykkes, når vi inddrager hinanden. Vi er bevidste om på trods af vores faglige baggrund og forudsætninger, så er afsættet for et godt forældresamarbejde, altid baseret på, at det er forældrene der er eksperter på eget barn. Det er gennem forældrenes fortællinger om barnet kombineret med vores faglige erfaringer og ekspertise, at vi kan skabe de bedste udviklingsbetingelser og trivsel for barnet i institutionen. Samarbejdet omfatter bl. a. en aktiv og engageret forældrebestyrelse, årlige arbejdsdage, sommerfest, julefest med besøg i kirken, bedsteforældredage, mm